Ofte stillede spørgsmål

Her vil du finde svar på de fleste spørgsmål om Hercules og Afrodite. Kan du ikke finde svar på lige netop dit spørgsmål, så skal du være mere end velkommen til at kontakte os på email herculesogafrodite@gmail.com


Hvem kan gå på et hold i Hercules og Afrodite Sport?

Børn, som har brug for at finde glæden ved bevægelse, og som har et ønske om at møde nye børn og skabe nye relationer. Vi har både børn, der er overvægtige eller inaktive.
Vi forsøger at lave et tilbud, hvor der er plads til alle. Vi tager derfor imod børn med diagnoser så som ADHD, Asperkers osv. Såfremt barnet har en af disse diagnoser vil vi dog gerne vide besked herom, så vi i fællesskab kan danne nogle rammer, der bedst muligt møder dit/jeres barn.

Hvordan melder vi os til?

Det gør I her på hjemmesiden. Alt efter alder skal barnet tilmeldes et af de forskellige hold. Læs holdbeskrivelserne godt igennem – så I er sikre på, at holdet henvender sig til barnets alder. Vores tirsdags- og onsdagshold er udelukkende for børn tilmeldt Aarhus Kommunes ”Fedt for fight skole starter” og er derfor ikke åbent for andre. Børn tilmeldt ”Fit for fight skolestarter” skal dog selv tilmelde sig Hercules og Afrodite Sport, da de ikke automatisk tilmeldes gemmen sundhedsplejersken.

Kan vi tilmelde os flere hold?

Som udgangspunkt kan dit barn kun deltage på et hold. Op mod sæsonafslutninger er der dog mulighed for at besøge andre hold, hvis dit barn skal skifte eller rykke op på et af de ældre hold til næste sæson.

Skal man betale for et helt år?

Som udgangspunkt betales der for et år. Det er dog muligt at få refunderet dele af beløbet såfremt barnet stopper. Betalingen sikrer, at I kun skal tilmelde jer én gang.

Hvad er ”et fritidspas” og hvordan får vi et?

Fritidspasset skal søges gennem Aarhus Kommune. Sport & Fritid kan tilbyde at betale kontingentet, hvis dit barn ønsker at deltage i en foreningsaktivitet i Aarhus. Med fritidspasset i hånden kan du få betalt op til 1.000 kr. i kontingent i en børne-, ungdoms- eller idrætsforening efter dit barns eget ønske. På forsiden findes i højre hjørne et ikon, der hedder fritidspas. Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn er berettiget til et, kan du finde svaret her. Proceduren for anvendelse er ligeledes beskrevet herunder.